26. april 2024

En fremmed mand råbte efter en familie fra Holbæk under en udflugt til Kastrup Lystbådehavn. (Privatfoto/Facebook).

Kodes Hamdi, hvis familie lørdag aften blev overfuset af en fremmed mand, godtager nu mandens undskyldning.

En fremmed mand råbte efter en familie fra Holbæk under en udflugt til Kastrup Lystbådehavn. (Privatfoto/Facebook).
Kodes Hamdi, hvis familie lørdag aften blev overfuset af en fremmed mand, godtager nu mandens undskyldning.

Det skriver Ekstrabladet.dk.

Som vi tidligere har skrevet, så blev en familie fra Holbæk lørdag aften overfuset af en fremmed mand, da familien var på tur til havnen i Kastrup. Manden råbte bl.a. “I er gæster i det her land, hvorfor pisser i ikke af til jeres eget land, mand?”. Moderen i familien, Kodes Hamdi, optog optrinnet med sin mobiltelefon og lagde videoen og på Facebook sammen med et længere opslag.

Det har fået mange kendte, landspolitikere og selveste statsministeren til at reagere på familiens oplevelse.

Det lykkedes Ekstrabladet.dk, at finde frem til den fremmede mand, som i mediet undskylder for sin opførsel, og forklarer bl.a. at han havde drukket sig “pattestiv”, og var blevet sur, da han efter sin opfattelse, var blevet “svinet til” på arabisk af faderen i familien.

Ekstrabladet.dk har også talt med moderen i familien, Kodes Hamdi. Hun fortæller til
mediet, at hun ikke kan genkende den fremmede mands oplevelse af, at hendes mand, skulle have svinet den fremmede mand til på arabisk.

På spørgsmålet om hun kan godtage den fremmede mands undskyldning siger Kodes Hamdi til Ekstra Bladet:

– Ja, selvfølgelig. Jeg har tidligere sagt, at vi alle er lavet af kød og blod. Selvfølgelig kan jeg tilgive ham. Jeg har også tilgivet rigtig mange før ham, men at han selv siger undskyld, gør mig glad.

Det havnen her familien var taget på tur til. Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk