20. april 2024

En fremmed mand råbte efter en familie fra Holbæk under en udflugt til Kastrup Lystbådehavn. (Privatfoto/Facebook).

Denfremmede mand, der råbte efter en familie fra Holbæk, undskylder nu. (Privatfoto/Facebook).

Manden, der i en video overfuser en familie fra Holbæk, siger nu undskyld.

Det skriver Ekstrabladet.dk.

Lørdag lagde Kodes Hamdi fra Holbæk en video på Facebook, hvor en mand overfuser hende og hendes familie under en tur til Kastrup Havn. I videoen råber manden bl.a. “I er gæster i det her land, hvorfor pisser i ikke af til jeres eget land, mand?”.

Siden har vidoen været delt og kommenteret tusindvis af gange, ligesom flere kendisser og landspolitikere – og selveste statsminister Mette Frederiksen har kommenteret videoen.

Nu har Ekstrabladet.dk fundet frem til manden på vidoen. Til mediet fortæller han, at han havde drukket flere øl og var “pattevissen”. Han har en opfattelse af, at han inden episoden på videoen, var blevet svinet til af faderen i familien på arabisk, og han var kommet op i det røde felt.

Men han skammer sig over sin opførsel.

-Jeg vil godt sige mange gange undskyld til den her familie, fordi jeg har opført mig tåbeligt, siger han til Ekstrabladet.dk.