Redaktionen har modtaget nedestående:
Et salg af Holbæk Have, er det nu?
DF har i forbindelse med budgetvedtagelsen fået udskudt beslutningen af Holbæk Arena, til det nye Byråd i begyndelsen af det nye år er samlet for at se på fremtidens økonomiske udfordringer.
Derfor giver det da heller ikke nogen mening at forsøge at sælge Holbæk Have i denne Byrådssamling, nu når vi er så tæt på årsskiftet, og et nyt byråd træder til. DF har stemt nej den 12. Juni til et salg af Holbæk have og ligeledes opførelsen af Arenaen, derfor hænger beslutningerne sammen, og derfor giver det da heller ikke mening af få presset et salg igennem allerede i november.
I udbuddet / salgsbetingelserne som ingen har set, før det blev sendt ud, skulle der have stået, at en endelig beslutning om et salg ikke vil blive truffet før Holbæk Arena beslutningen, det giver mening og fuld forståelse.
DF træffer ingen beslutning om et salg. Vi venter og ser hvordan økonomien hænger sammen. Det ved ingen på nuværende tidspunkt, og det ved ingen, heller ikke selv om vi ved hvad Holbæk Have vil kunne indbringe.
Udover Socialdemokraterne så håber vi, at andre partier kan se fornuften i at vente med at beslutte.
Med venlig hilsen
Finn Nielsen og John Harpøth, medlemmer af Byrådet for DF