26. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet har sigtet en 34-årig mand fra Holbæk for hærværk begået lørdag aften på Krags Brygge i Holbæk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man kl. 19.44 modtog en henvendelse om en mand, som gik rundt på Krags Brygge og bl.a. skubbede et skilt i vandet, ligesom han væltede en skraldespand.

En patrulje kørte til stedet og kunne konstatere, at der rigtig nok flød et skilt rundt i havnebassinet og en skraldespand var blevet ødalgt.

På Isefjords Allé fik patruljen kontakt med til 34-årig mand, som blev sigtet for hærværket.

Den 34-årige kan nu forvente at høre fra politiet med en afgørelse på sagen sammen med et muligt erstatningskrav for de ødelagte genstand.