26. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort efter midnat, natten til mandag, standsede politiet en personbil på Gl. Ringstedvej i Holbæk.

Bag rattet sad en 23-årig mand uden fast bopæl. En narkometertest af den 23-årige gav udslag for påvirkning af kokain, så han blev sigtet for narkokørsel. Da han blev visiteret blev han fundet i besiddelse af et fircifret kontantbeløb, hvoraf størstedelen blev beslaglagt på grund af gæld til det offentlige. Den beslaglæggelse ønskede den 23-årige, at en dommer skulle se nærmere på grundlaget for, så politiet indbringer beslaglæggelsen for retten til vurdering.

En ransagning af bilen afslørede knap 10 gram hash, så den 23-årige blev også sigtet for den ulovlige besiddelse af hashen.

Den 23-årige blev anholdt og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, hvorefter han blev løsladt. Han kan nu vente, at høre nærmere fra politiet.

Med i bilen var et par passagerer, som dog ikke blev kontrolleret nærmere af politiet.