19. april 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Søndag, 2. juledag endte politiet med at tage bilen fra en spirituspåvirket 33-årig mand, som ikke havde noget kørekort.

Den 33-årige, der er fra Føllenslev, blev standset på Landevejen i Drusebjerg ved Svinninge kort før klokken 17. Politiet konstaterede her, at det nu var tredje gang inden for de seneste tre år, at den 33-årige blev afsløret i at køre bil trods manglende førerret. Derfor beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation.

Den 33-årige blev afhørt til sagerne og løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.