Politiets mistanke om uheld: Bilist kørte over for rødt

Foto: Michael Johannessen.

Der er mistanke om, at den ene af de to bilister, som søndag eftermiddag kort før klokken 14 var involveret i et færdselsuheld, var kørt over for rødt.

Som vi tidligere har skrevet, skete uheldet i krydset Omfartsvejen/Stenhusvej/søstrupvej.

Politiet har en mistanke om den ene part, en 69-årig mand fra Vipperød, kørte over for rødt og kolliderede med en bil, ført af en 43-årig mand fra Svinninge.

Med som passager i den 43-åriges bil, var en 17-årig ung mand fra Jyderup. Både den 43-årige og den 17-årige blev bragt til tjek på sygehuset, men var slupppet uskadt fra uheldet, det samme var den 69-årige.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har optaget rapport om uheldet, som nu undersøges nærmere.

Læs også: Biler kørte sammen i lyskryds

This slideshow requires JavaScript.

Leave a Reply