15-årig bilist var stukket af fra institution

Lørdag morgen kl. 03.54 standsede politiet en bil på Tuse Huse i Gislinge til en rutinemæssig kontrol, men bilisten ønskede ikke at tale med betjentene.

Da bilen var blevet standset, stak en ung mand af fra bilen. Politiet fik dog løbet den unge mand op og tilbageholdt ham. Der var tale om en 15-årig ung mand fra Jægerspris, som viste sig at være efterlyst af Nordsjællands Politi som forsvundet fra en institution.

Han blev fundet i besiddelse af en peberspray, sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen og til sidst afhentet af Nordsjællands Politi med henblik på returnering til institutionen, hvor han bor.

Den 15-årige vil senere høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres, ligesom de sociale myndigheder skal underrettes om sagen.

Leave a Reply