Slingrede under kørslen – kvinde sigtet for narkokørsel

Foto: Rigspolitiet.


I går eftermiddag klokken 15.19 modtog politiet en henvendelse om en slingrende bilist, som kørte ad Rute 57 i retning mod Holbæk.

Politiet kørte til stedet og i Allerup-området fik man kontakt til personbilen, som var blevet ført af en 31-årig kvinde fra Kgs. Lyngby.

Kvinden var ædru, men en narkometertest indikerede, at hun var påvirket af amfetamin under kørslen.

Politiet sigtede derfor kvinden for narkokørsel, og hun blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Leave a Reply