To påvirkede bilister snuppet af politiet

Denne artikel er publiceret den 13. juni 2019 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Onsdag aften og natten til torsdag sigtede politiet to påvirkede bilister.

Den første blev snuppet kl. 23.03 på Kvarmløsevej ved Tølløse. Det skete i forbindelse med en anden politiopgave, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der var tale om en 23-årig kvinde, som kørte i en personbil.

Kvinden var påvirket af spiritis, hvilket hun blev anholdt og sigtet for. Der blev udtaget en blodprøve og når resultatet af blodprøven kommer, vil den 23-årige høre nærmere fra politiet.

Hashpåvirket
Klokken 00.30 sigtede og anholdt politiet en 31-årig mand for narkokørsel i Smedelundsgade, da han havde indtaget hash forud for kørslen.

Han fik udtaget en blodprøve, som politiet nu venter på resultatet af, hvorefter den 31-årige vil høre nærmere.

Leave a Reply