11. oktober 2024

Bent Brandt. Foto: Jesper von Staffeldt.

Bent Brandt er død, han blev 81 år.

Bent Brandt blev født 12. december 1942 på Amager og blev i midten af 60’erne uddannet fra lærerseminariet i Hellerup, hvor han også mødte sin kone Malene.

Da han var færdig med sin uddannelse, blev han ansat på Udby Skole. Senere videreuddannede han sig bl.a. inden for pædagogik og administration og har bl.a. været lektor og skoledirektør i Ølstykke og Dragør kommuner.

Bent Brandt har i mange år været særdeles aktiv i lokal politik og medlem af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, for hvem han også var vikar i Kommunalbestyrelsen i et halvt år.

Han var en produktiv læserbrevsskribent, hvilket man har kunne opleve her på Holbaekonline.dk, hvor han gerne gav sin uforbeholdne mening til kende, og ristede såvel lokalpolitikere og kommunens administration.

Holbaekonline.dk lavede i maj 2021 et interview med Bent Brandt med titlen “Hen til kommoden og tilbage igen”.

Bent Brandt døde natten til den 17. marts. Han efterlader sig tre voksne børn og fire børnebørn.

Bisættelsen finder sted fra Skt. Nikolai Kirke i Holbæk onsdag d. 27. marts kl. ´12.30.