1. maj 2024
Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk
Midt- og Vestsjællands politiopfordrer til, at man er vagt overfor tricktyve.

Som vi har skrevet tidligere i dag, så blev en 84-årig kvinde torsdag udsat for tricktyveri i sit hjem, da en mand sagde, at han skulle tjekke det varme vand i ejendommen. Samtidig stjal en medgerningsmand penge fra kvindens pung.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man får en del anmeldelser om tricktyverier, hvor kriminelle med forskellige metoder får skaffet sig adgang til borgernes værdier.

Politiet opfordrer derfor til, at man er på vagt, når personer, som man ikke kender, retter henvendelse for eksempelvis at spørge om vej eller veksle penge.

Samtidigt opfordrer politiet til, at man er skeptisk overfor fremmede, der ringer på døren og ønsker adgang til ens bopæl.