17. maj 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Elektrificering og kortere rejsetid mellem Kalundborg og Holbæk, det er resultatet af en aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti  og Enhedslisten. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Elektrificering og kortere rejsetid mellem Kalundborg og Holbæk, det er resultatet af en aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev tirsdag enige om en aftale om fremtidens jernbane i Danmark. Men på trods af 28,5 milliarder kroner, er det så som så med forbedringer for Holbækkernes jernbaneoplevelser.

Der ingen nyheder i aftalen i forhold til de planer, som regeringen fremlagde for Nordvestbanen tilbage i marts 2013.

Aftalen betyder, at strækningen Roskilde – Kalundborg skal elektrificeres i 2022-2024.

Samtidig skal en opgradering af jernbanen øge hastigheden mellem Holbæk og Kalundborg fra de nuværende maksimale 120 km/t til 160 km/t. Det forventes i følge aftalen, at koste 88 millioner kroner.

Opgraderingen gør det muligt at indkøbe hurtigere moderne el-tog og nedsætte rejsetiden mellem Holbæk og Kalundborg med 14 minutter.

Dermed vil der være nogle få minutters forbedringer i rejsetiden for de borgere, som bor vest for Holbæk Station.

Der er intet i aftalen som sikrer flere afgange, eller senere/tidligere afgange – som f.eks. et nattog mellem København og Kalundborg i weekenderne.