4. maj 2024

Blandt de mest læste historier i 2013 er oversvømmelserne efter bodil, regentparrets besøg og Nordvets FC. Collage: Rolf Larsen Fotos: Michael Johannessen og Privatoto.

Blandt de mest læste historier i 2013 er oversvømmelserne efter bodil, regentparrets besøg og Nordvets FC. Collage: Rolf Larsen Fotos: Michael Johannessen og Privatoto.
Blandt de mest læste historier i 2013 er oversvømmelserne efter bodil, regentparrets besøg og Nordvets FC.
Collage: Rolf Larsen Fotos: Michael Johannessen og Privatoto.
Hvis man kigger i statistikken for Holbaekonline.dk, kan man ret hurtigt danne sig et overblik over, hvad læserne var interesserede i at læse om, i det år, som nu er ved at rende ud.

Især én artikel – en mindre glædelig en af slagsen – fik læserne til at kigge ind på Holbaekonline.dk: “Yvonne har stillet flaskerne”, om Yvonne Larsens – populært kaldet “Flaske Yvonne” – død i starten af oktober. Det var også den artikel, som fik flest Facebook-likes, nemlig mere end 1.500.

Den næst mest læste artikel var Tina Dicow og Kashmir i Østreanlæg – den første artikel fra marts måned, som fortalte om sommerens koncert i Østreanlæg i Holbæk. En i øvrigt fantastisk koncert og veltilrettelagt arrangement.

På Holbaekonline.dk er vi godt klar over, at vi har rigtig mange læsere på Orø. Det er vi både glade for og stolte over. Vi ved også, at vi har mange læsere rundt om i landet, der følger med i hvad der sker på Orø, fordi de har sommerhus på øen. Det er nok en af hovedårsagerne til, at den tredje mest læste artikel i år på Holbaekonline.dk er artiklen om oversvømmelse og strømsvigt på Orø i forbindelse med eftervirkningerne af stormen Bodil.

Kommunalvalg og stormvejr
Hvis man lægger de forskellige artikler sammen inden for emner, så var kommunalvalget i november det mest “læste” emne, tæt fulgt af stormen Bodil i starten af december med alle oversvømmelserne, redning af katte og

Men også stormen i Oktober med evakueringen af boligblokke i Ladegårdsparken og Regentparrets besøg på Orø var der mange læsere, som gerne ville vide mere om.

Egentlig burde Orø-færgen også nævnes under mest læste emner. For hvis vi lægger alle artikler som handler om Orø-Holbæk færgen sammen. Så kommer de ind blandt top fem.

Artiklerne om Yvonne Larsen ville placere “Flaske Yvonne” i top ti, som samlet emne.

Sport er også noget der interesserer jer læsere. Selvom det ikke hører til i toppen, så er artikler og emner om sport alligevel godt repræsenteret i statistikkerne. Her er det især Holbæk B&I/Nordvest FCs økonomi og balladen omkring den ny sponsoraftale med kommunen og cykelløbet Post Danmark Rundt, der har haft læsernes interesse.

Det skal blive spændende hvad I, kære læsere, har været optaget af, når vi om et år kigger i statistikken igen.

Mest læste artikler:
Yvonne har stillet flaskerne (7.oktober 2013)
Tina Dickow og Kashmir i Østreanlæg (1. marts 2013)
Orø: Oversvømmelser og strømsvigt (6. december 2013)
Så er der ophørsudsalg i Biva Tæppeland (17. juli 2013)
Dronningen og Prinsgemalen besøger Orø (20. februar 2013)

Mest læste emner:
Kommunalvalget 2013
Stormen Bodil
Oktoberstormen
Regentparrets besøg på Orø
Lærer konflikten