2. maj 2024

En 47-årig mand døde lørdag aften af de kvæstelser han havde pådraget sig, da der lørdag eftermiddag udbrød brand i hans lejlighed på Kæret i Gislinge.

Kort før klokken 13 blev politi og brandvæsen alarmeret af nogle naboer til den 47-åige, som var blevet fundet forbrændt i lejligheden.

Manden, der havde svære forbrændinger på overkroppen, blev straks fløjet til Rigshospitalet i en lægehelikopter. Forbrændingerne var så voldsomme, at hans tilstand blev betegnet som kritisk. Senere på aftenen meddelte Rigshospitalet, at manden var afgået ved døden som følge af sine brandskader.

Familien er underrettet om dødsfaldet.

Politiet har afspærret stedet og undersøger stedet nærmere i et forsøg på at klarlægge årsagen til branden, som opstod omkring et spisebord og en spisestol.