24. april 2024

En 18-årig mand fra Tølløse blev søndag aften overfaldet på Stengårdsvej Tølløse.

Den 18-årig fortalt politiet, at han mødtes med tre personer for at tale om nogle interne uenigheder med den ene – en 27-årig mand fra Mørkøv. Men de tre havde slået og sparket den 18-årige på kroppen og i hovedet flere gange, hvorefter de var kørt fra stedet.

De tre gerningsmænd, der udover den 27-årige er en 20-årig mand fra Hedehusene og en 21-årig mand fra Høje Tåstrup, blev efterfølgende anholdt på en adresse i Kirke Hyllinge kl. 19.40. De blev taget med på politistationen til afhøring, og politiets jurister vil vurdere, om der skal fremstilles i grundlovsforhør.