Øvelse: stor redningsaktion på Holbæk Havn

Foto: Michael Johannessen.
Der var tale om en stor øvelse da Vestsjællands Brandvæsnet i Holbæk og Kirke Hyllinge var i aktion på havnen i Holbæk sidst på formiddagen.

Øvelsen, der fandt sted mellem klokken 10 og 12, gik ud på at redde personer som var gået igennem på isen.

Isen i havnen er lige nu ca 10 cm tyk, men ikke sikker at færdes på. Der var derfor tale om en særdeles aktuel øvelse, som da også fik stor opmærksomhed fra de forbipasserende på havnen.

Regler for færdsel på isen
Holbæk Kommune forbyder generelt færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb, gadekær med videre.

Undtaget er fire udvalgte søer, hvor Holbæk Kommune efter måling af isens tykkelse, tillader færdsel på isen. De fire søer er Bjerregårdssøen i Svinninge, Skarresø nordøst i Jyderup, Timianparken i Holbæk og Østre Anlæg i Holbæk. Isen kan åbnes for færdsels hvis den er 15 cm tyk. Det er ved denne artikels tilblivelse IKKE tilfældet.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar