TV: En uformel pølsesnak med Ole

Ole Brockdorff (A) indtager en af sine yndlingsretter: røde pølser. Foto: Jesper von Staffeldt.

Ole er Ole Brockdorff (A) som har siddet i Holbæk byråd i mange år. Holbaekonline.dks orømedarbejder havde inviteret Ole hjem til Merete og jeg for at få en bid brød inden vi sammen skulle til vælgermøde i Orøhallen onsdag aften.

Merete havde sluppet malerpenslen i spisestuen som hun er ved at forvandle fra et videostudie til en rigtig spisestue, for at smøre et par stykker smørrebrød og så servere en af Oles yndlingsretter: Røde pølser. Da de blev serveret fik Ole og jeg en meget “seriøs” snak hvor røde sådan nogle pølser skulle være når man er ægte socialdemokrat, for jeg mente jo, at så måtte de jo ikke være for røde, hvis man efter 21.november skulle til at samarbejde med partier til højre for midten, men Ole blev ved at hævde, at røde pølser ikke kunne være røde nok. Så serverede Merete Laks og rejer og andet godt og Ole og jeg blev enige om vi nok ikke behøvede at synge: “Rejs jer fordømte her på jorden, rejs dig du sultens slavehær”, en kampsang fra den gang der var saft og kraft i arbejdersangene samt ikke mindst deres partier. Men det blev også til lidt mere seriøs snak om hvordan man som ikke-topkandidat kunne få vælgernes opmærksomhed her til valget.

Skriv et svar