Hvad med Holbæk Arena efter fejlet grundsalg?

Pernille Kruse vil stadig gerne bygge Holbæk Arena, mens Steen Klink mener der ikke er penge til det. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Pernille Kruse vil stadig gerne bygge Holbæk Arena, mens Steen Klink mener der ikke er penge til det. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Der kom kun et enkelt købstilbud på bordet til det 20 hektar store areal ved Holbæk Have – men køberen droppede ideen igen. Venstre vil fortsat opføre Arenaen, mens socialdemokraterne ikke mener der er penge til det.

– Venstre vil stadigvæk arbejde for at få bedre idræts- og svømmefaciliteter i Holbæk. Ligesom vi fortsat støtter det projekt, som mange foreninger har skabt og udviklet sammen med DGI, Holbæk Arena, siger byrådsmedlem for Venstre, Pernille Kruse og fortsætter:

– Men pengene skal naturligvis være der inden vi bygger noget og vi forærer ikke god kommunal jord væk.

– Vi er tro mod de foreninger der kom til byrådet for snart to år siden med et projekt som er blevet til i foreningslivet og ikke blandt 31 politikere. De 31 bakkede for øvrigt alle op om projektet, da foreninger præsenterede det, men efterfølgende har man jo kunne se, hvem der lytter og hvem der lader som om.

– Salget af Holbæk Have blev ikke til noget i denne omgang, men sammen med foreningerne kæmper Venstre videre for at få skabt nogle bedre forhold for idrættens verden, siger Pernille Kruse.

Socialdemokraten Steen Klink mener at Venstre må indse, at der ikke er penge til Arena-projektet:

– Hastværk er som bekendt lastværk. Synes efterhånden, at Venstrefolkene skulle bide i deres sure æbler og komme til den rigtige konklusion; Der er bare ikke 600-800 mill. kr til opførelsen af en arena på en bar mark ved Omfartsvejen i Holbæk, siger Steen Klink i en kommentar på Holbaekonline.dk.

Læs også: Holbæk Have: Køber vil ikke købe alligevel

Leave a Reply