2. maj 2024

Kandis med deres nye bog "Stjerner på himlen". Foto: Michael Johannessen.

Kandis med deres nye bog "Stjerner på himlen". Foto: Michael Johannessen.
Kandis med deres nye bog “Stjerner på himlen”. Foto: Michael Johannessen.
Der var lidt at se til hos Storkfeldt Bog & Ide i dag, hvor både cykelrytteren Michael ‘Kyllingen’ Rasmussen og Dansktopbandet Kandis signerede bøger.

Først var det Michael Rasmussens tur. Han er netop nu aktuel med biografen ‘Den gule feber’, som i de seneste dage har skabt meget debat og røre, fordi han i bogen skriver ikke blot om sit eget dopingmisbrug – men også om andres, og ikke mindre andres viden om misbruget i cykelsporten.

At Michael Rasmussen, der oprindeligt er fra Tølløse og startede sin cykelkarriere i Holbæk Cyklering, ikke er den samme store stjerne som han var for bare få år siden, kunne man forvisse sig om, hvis man var i forretningen under bogsigneringen. Der var ikke ligefrem kø for at få Michael Rasmussens signatur.

Kø var der tilgengæld da det populære dansktopband Kandis tog imod fansne. Kandis er aktuelle med både en CD, DVD og en bog i anledning af bandets 25 års jubilæum, og fredag aften spiller de i St. Merløse Fritidscenter. Så mange har nok lagt vejen forbi boghandleren i Ahlgade som en slags ‘opvarmning’ inden aftens koncert.

Der var kø for at få dansktopstjernes autografer i den nye bog ‘Stjerner på himlen’, men ikke mere kø, end at Johnny, Jens Erik, Frank og Jørgen gav sig god tid til at snakke med de fremmødte fans. Johnny, der er forsanger i Kandis, havde da også inden bogsigneringen skrevet på sin Facebook-profil, at “der skal hygges og signeres bøger”.

Skulle man ikke have nået ned forbi Storkfeldt Bog & Ide i dag, så har forretningen fået et begrænset antal bøger med signatur, så man kan stadig nå den perfekte julegave – enten til sig selv eller en man holder af.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her