26. april 2024

Sparekassen Sjælland flytter ind i nye lokaler på Skarridsøgade i Jyderup. PR foto.

Sparekassen Sjælland flytter ind i nye lokaler på Skarridsøgade i Jyderup. PR foto.
Sparekassen Sjælland flytter ind i nye lokaler på Skarridsøgade i Jyderup. PR foto.
Sparekassen Sjælland fejrer indflytningen i nye lokaler på Skarridsøgade med åbent hus.

Mens mange andre pengeinstituteter lukker filialer, så har Sparekassen Sjælland valgt at blive i Jyderup – nu som eneste tilbageværende pengeinstitut.

- Vi vil gerne være tilstede i bybilledet. Vi er et lokalt pengeinstitut, siger filialdirektør Maise Norlin. PR foto.
– Vi vil gerne være tilstede i bybilledet. Vi er et lokalt pengeinstitut, siger filialdirektør Maise Norlin. PR foto.

Sparekassen Sjælland åbnede sin første afdeling i Jyderup i 1926 og nu flytter sparekassen så fra sine nuværende lokaler i Jyderupcentret til Skarridsøgade.

– Vi vil gerne være tilstede i bybilledet. Vi er et lokalt pengeinstitut, der har et godt øje også til hele Sjælland, og dermed også de mange lidt mindre bysamfund, der på mange måder er i klemme i disse år. Vi glæder os til at være med til fortsat at deltage aktivt i udviklingen af Jyderup og det smukke opland, vi vil Jyderup,” siger filialdirektør Maise Norlin.

Borgmesteren klipper snoren
I forbindelse med åbningen af de nye lokaler i Skarridsøgade 17, holder Sparekassen Sjælland åbent hus mellem kl. 14 og 16 og hele Jyderup er inviteret. Også borgmester Søren Kjærsgaard kommer, for han skal nemlig klippe den røde snor over sammen med sparekassens ordførende direktør Lars Petersson.

Der bliver serveret lidt til ganen og der vil være dukketeater for børnene.

Desuden er der mulighed for at være med at male et maleri til fordel for Dansk Røde Kors’ lokale projekt, som støtter trængte familier i Jyderup.

– Vi har fået kunstneren Marianne Harton fra Jyderup Højskole Sølyst til at begynde på maleriet, der er opstillet i lokalet. Vi har inviteret en række lokalpolitikere til at male med, men alle, der kigger ind i tidsrummet, er velkomne til at være med. Jo flere der maler, jo flere penge donerer vi til Dansk Røde Kors’ lokale projekt, der går til trængte familier i Jyderup, lover Maise Norlin.