Museum Vestsjælland får direktør

Eskil Vagn Olsen er nu ansat som direktør for Sjællands Museum. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Musem Vestsjælland, der er en fusuion af en række museer i de vestsjællandske kommuner, har nu endelig fået en direktør.

Bestyrelsen for Museum Vestsjælland har valgt Eskil Vagn Olsen, der siden nytår har været konstitueret direktør for Museum Vestsjælland. Han kommer fra en stilling som leder på Holbæk Museum.

Eskil Vagn Olsen har ansvaret for at lede et af landets største lokalmuseer og den første store opgave bliver implementeringen af museernes fusion, hvor hovedformålet er at sikre Vestsjælland et stærkt og levedygtigt museum, der er synligt lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

– Jeg glæder mig meget til, at vi nu kan komme i gang med at implementere fusionen. Jeg ser frem til, sammen med medarbejderne, bestyrelsen og kommunerne, at udvikle et stærkt fælles Museum Vestsjælland, der skal sikre, at borgerne i Midt- og Vestsjælland får endnu mere og endnu bedre museum, hvor den lokale forankring bevares samtidig med, at vi medvirker til at sætte Midt- og Vestsjælland på landkortet, siger Eskil Vagn Olsen.

Bestyrelsesformand Carsten U. Larsen mener Ekil Vagn Olsen har både evner og erfaring til jobbet:

– Bestyrelsen for Museum Vestsjælland glæder sig til samarbejdet med Eskil Vagn Olsen. Vi står på den korte bane overfor en stor opgave, nemlig at sammenføre fem større lokalhistoriske museer til at fungere slagkraftigt som én organisation. Samtidigt skal der udarbejdes strategier for museets langsigtede udvikling. Eskil Vagn Olsen har evnerne, erfaringen, viljen og engagementet til som direktør at forestå ledelsen af det nye museum, slutter bestyrelsesformanden.

Skriv et svar