11. oktober 2024

Fra i dag slukkes gadelyset i Holbæk Kommune. Først til august kommer lyset tilbage. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Gadelamperne i Holbæk Kommune er slukket frem til 8. august. Foto: Rolf Larsen.

I de kommende måneder vil der være mørkt på gader og veje i Holbæk Kommune.

Selvom solen går sent ned i sommermånederne, så kan der godt være meget mørkt, alligevel har man i Holbæk Kommune igen i år valgt at slukke gadelyset. Det vil derfor være slukket fra nu af og frem til til den 8. august.

Uregelmæssigheder i slukningen
Kommunen er i gang med en større udskiftning af gadelamperne, og det kan derfor give del uregelmæssigheder i flere af områderne.

Udskiftningen i områderne Regstrup og Undløse er meget langt, og der vil dels være tændt i perioder for test og afprøvning af lys, ligesom der vil optræde dæmpet lys i stedet for slukket lys.

I områderne omkring Jyderup, Mørkøv, Stigs Bjergby og Holbæk vest for Valdemar Sejrsvej, er udskiftningen sat i gang, og her vil lyset ligeledes være tændt i perioder i forbindelse med arbejderne.