Sejr til FK Munkholm i serie 4

Trip-trap-træsko... FK Munkholm tog imod Himmelev-Veddelev BK på banen på Holbæk Fælled. Foto: Rolf Larsen

Lørdag eftermiddag tog FK Munkholm imod Himmelev-Veddelev BK på Fælleden i Holbæk.

Det var ikke ligefrem nogen målrig kamp, der blev spillet i serie 4A pulje 5. Men hos Munkholm er man nok mere end tilfreds. For det var nemlig FK Munkholm, som fik kampens eneste mål. Faktisk scorede Himmelev-Veddelev også et enkelt mål, men det blev ikke godkendt af dommer Kenneth Bakke.

Holdet ligger fortsat i toppen af Serie 4A, pulje 5 med 21 point, skarpt forfulgt af Nykøbing IF med 19 point og Vindinge IF ligeledes med 19 point.

Skriv et svar