Kaan Metin: Vi er ved at rejse os igen

Nordvest FCs Kaan Metin kalder 2-1 sejren over BGA fredag aften for ufortjent.Det skriver Bold.dk.

Han forstår, hvis BGA er skuffede over fredagens resultat.

– Jeg kan virkelig godt forstå, at BGA er skuffede. De kæmpede bravt og havde fortjent bedre. Det er synd for dem, men det er et bundholds lod, og vi er bare superglade over, at vi til gengæld formåede at vende 0-1 til sejr, selvom vi egentligt spiller en dårlig kamp, siger Metin til bold.dk.

Han glæder sig dog samtidig over, at holdet nu ser ud til at være kommet over sidste sæsons skuffelse over ikke at rykke op i 1. division:

– Vi er ved at rejse os igen. Jeg er faktisk optimistisk i forhold til resten af sæson, den her sejr giver en fantastisk moral, siger Metin til Bold.dk.

Skriv et svar