Hun er anerkendt både herhjemme og internationalt for sin sang og torsdag kan hun opleves i Rotationen i Holbæk.
Cæcilie Norby debuterede i 1982, da hun sammen med Nina Forsberg var medlem af orkesteret Street Beat, men blev først for alvor kendt, da hun blev sanger i Frontline og OneTwo i midten af 80’erne.
Siden da har hun haft en flot karriere internationalt, hvor hun bl.a. fik kontrakt med det prestigefyldte amerikanske jazzlabel Blue Note Records. Siden er hun skiftet til ACTmusic. Cæcilie Norby har også modtaget en række priser, heriblandt Ben Webster-prisen (1986), Wilhelm Hansen-musikprisen (2000), IFPI’s ærespris (2010) og har været nomineret til Danish Music Awards adskillige gange.
I 2022 udkom hendes seneste album Earthenya.
Med i Rotationen har hun Poul Reimann (Keys), Krister Jonsson (Guitar), Kristor Brødsgord (Bas), Snorri Kirk (Trommer), Asta Norr (kor), Laura Lindell (Kor).
Info:
Cæcilie Norby
Dato: Torsdag d. 14. marts 2024, kl. 20.00
Sted: Rotationen, Havnegade 3, 4300 Holbæk
Yderligere information og billetter: www.sidesporet.dk.