11. oktober 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Orø-færgen har været på værft i ugens løb, men søndag kan rejsende mellem Holbæk og Orø igen tage færgen.

Mens færgen har fået sit årlige eftersyn på Assens skibsværft, har der været indsat færgebusser mellem Holbækog Orø i stedet.

Lørdag aften meddelte Færgefarten Orø-Holbæk, at færgen var afsejlet fra Assens lørdag morgen og at der ikke havde været problemer efter opholdet på værftet. Samtidig oplyses det, at færgen sejler normal drift fra første afgang søndag morgen.