9. maj 2024

Her på årets sidste dag, kigger vi tilbage på de fem mest læste artikler på Holbaekonline.dk i året der gik.

En artikel om, at politiet var blevet kaldt ud til en Netto-butik, fordi en 6-årig dreng var alene på indkøb, fik en del opmærksomhed og skabte også debat på Holbaekonline.dk’s facebook-side. Politiet havde kørt drengen hjem og gjort moren opmærksom på, at de mente, at drengen var lille til at færdes i trafikken og i et supermarked alene. Det var ikke alle, der var enige i politiets opfattelse og flere fortalte også, at de ikke var meget ældre selv, da de som børn gik på indkøb. Andre mente, at politiet havde gjort det rigtige, og det var uansvarligt at lade en lille dreng gå alene i trafikken.

Det havde læsernes interesse, da restauranten Rib House i Holbæk i marts måned fik en sur smiley efter et besøg fra Fødevarestyrelsen. Under besøget fandt kontrollen varmrøget fisk, som lå til optøning i en håndvask ved højere temperaturer, end restauranten selv angav. Desuden blev der fundet indtørret kødsaft og gamle madrester. Restauranten fik i forbindelse med besøget en bøde på 15.000 kroner.

Historien om en lastbil, der ramte en højspændingsledning ved en ejendom på Tjørnedevej i Tølløse fra 4. januar, var også blandt de mest læste.

En artikel fra den 11. september om en anholdelse af en 16-årig ung mand i Ladegårdsparken var den næst mest læste artikel i år. I artiklen kan man læse, hvordan anholdelsen af den unge mand udviklede sig og hvordan politiet benyttede sig af peberspray under anholdelsen.

Den mest læste artikel er fra 15 maj og handler om en kvindelige hundelufter, som blev fundet død i et grønt omåde ved Alléparken i Holbæk.

Leave a Reply