2. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Elever og lærere blev evakueret, da brandalarmen mandag formiddag gik i gang på Tuse Skole.

Brandvæsnet blev alarmeret kl. 09.39 og rykkede straks ud til skolen.

Det viste sig, at det ikke var nogen egentlig brand, men i stedet noget mad, der havde fået for lang tid og som derfor havde udviklet en del røg.

Der var derfor ikke meget at gøre for brandvæsnet.