30. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tirsdag aften valgte beboerne i Ladegårdsparken i Holbæk ny bestyrelse.

Den hidtidige bestyrelse blev afsat ved et mistillidsvotum på et afdelingsmøde den 15. august og derfor var der tirsdag indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde med det ene formål, at få valgt en formand og bestyrelse.

Tilslutningen til mødet, der blev afholdt i Fælleshuset på Vandtårnsvej, var så stor, at det blev forsinket fordi folk skulle registreres og have uddelt stemmesedler før mødet kunne gå i gang.

Den afsatte formand, Uffe Frejdal Nielsen, der har været formand i Ladegårdsparken i 30 år, var blandt kandidaterne ved aftenens valg. Han opnåede dog ikke valg. I stedet blev Allan Schioldann Hjørne valgt som ny formand. Allan Schioldann Hjørne.

Ved mødet blev der også valgt otte bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.