19. maj 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 19-årig mand fra Nordjylland blev natten til tirsdag sigtet for både overtrædelse færdselsloven og knivloven i Holbæk.

En politipatrulje bemærkede, at den unge mand kørte den forkerte vej rundt i rundkørslen ved Valdemar Sejrsvej/Skagerakvej. Patruljen tændte det blå blink og den 19-årige kørte ind til siden. Han erkendte, at han var kørt mod færdselsretningen. Han forklarede, at han ville spare tid, og derfor havd taget den korteste vej rundt i rundkørslen.

Den 19-årig var iført arbejdsbukser, hvori der lå en foldekniv, som han, efter politiets mening, ikke havde en anerkendelsesværdigt formål til at bære midt på natten, hvor han ikke var på job.

Han blev sigtet for begge forhold og kan forvente at få en bøde i sagerne, oplyser politiet.