14. december 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Tirsdag aften kl. 22.17 blev politi og redning sendt til Kalundborgvej, hvor en bilist var forulykket.

Ved ankomsten kunne det konstateres, at der i bilen befandt sig en ukontaktbar person. Ambulancepersonalet ydede førstehjælp til den ukontaktbare fører og en lægehelikopter blev tilkaldt. Lægen fra helikopteren kunne konstatere, at føreren af personbil var afgået ved døden.

Artiklen fortsætter under videoen.

Føreren af personbilen blev identificeret som en 68-årig kvinde fra Holbæk, hvis pårørende, ifølge politiet, er blevet underrettet.

Bilen havde kun minimale skader efter kørsel ad Kalundborgvej i vestlig retning. Bilen kørte med lav hastighed i tættere bebygget område og var gradvist trukket længere og længere mod højre, indtil en hæk med et par mindre træer var blevet påkørt. Politiet anser at ulykken skete fordi den 68-årige kvinde havde fået et ildebefindende under kørslen.

Den forulykkede personbil blev flyttet fra uheldsstedet, så trafikken ad Kalundborgvej kunne normaliseres kl. ca. 23.30.