3. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Det kraftige blæsevejr tirsdag aften resulterde i flere væltede træer.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser at man modtog flere henvendelser fra vores område i løbet af aftenen.

På Audebovej spærrede et væltet træ vejen, på Tjørnedevej i Holbæk var et træ også væltet og spærrede for trafikken i den ene retning. Ligeledes var et træ væltet på Trønninge Alle i Regstrup og på Mørkøvvej i Undløse.

I Labæk i Holbæk væltede et stålhegn ned over fortov, cykelsti og vejen.

Politiet oplyser, at man ikke har nogen meldinger om, at nogen er kommet til skade i blæsevejret.

Ifølge DMI kom middelvinden, målt på Holbæk Flyveplads, tirsdag aften over 13 m/s og med vindstød på mere end 20 m/s, svarende til henholdsvis hård vind og hård kuling.