12. december 2024

Holbaekonline.d’s teateranmelder anmelder her HAVEN. En sanselig rejse igennem havens historie og betydning. Udbudt afSjællands Teater. Hørbygaard d. 24.8.2023.

En berigende havevandring

Skal det nu være teater?

Kald det hvad du vil. Sjællands Teater tilbyder publikum at prøve noget nyt. I programmet står der:
”En sanselig rejse igennem havens historie og betydning.”
Lad os kalde det en performance. Hvad er det? Kort sagt: nogen sætter noget i scene for nogen.
For os. Deltagerne. Publikum. I Haven er vi selv både en del af oplevelsen og udførelsen.
Temaet er som titlen: haven. Som publikum er vi aktive deltagere i en havevandring. Der lægges
op til nærvær, at vi åbner vore sanser for haven omkring os. Samtidig får vi input via
høretelefoner. Der er noget at tænke over med faglige input fra en havearkitekt, en
kulturhistoriker, en naturvejleder/terapeut samt haveejere, der deler personlige have-oplevelser.

Havens ånder træder frem

Det er en dejlig lun sensommeraften. Vi står i en klynge på gårdspladsen mellem statelige
granitvægge på godset Hørbygaard. Ud fra skyggerne kommer havens ånder, to alfelignende kvinder med store malede øjne. De er iført heldragter i henholdsvis rosa og bordeaux med kulørte lommer som kronblade og brune hovedbeklædninger, der ligner blomsterknopper.

De to ånder påkalder sig havens blomster og urter med en enkel sang, akkompagneret af
harmonikaspil. ”Kom rose, akeleje, kom lilje, kaprifol…” Hver deltager vælger en duft og får et par
dråber på deres hånd. Scenen er sat: havevandringen begynder.

Haven er temaet. Haven er scenen.

Hørbygaards kæmpe have har mange smukke og gamle træer. Nogle med stammer så tykke som to personers favne. På buske hænger bær til fuglene. Frugttræerne bugner af modne æbler og 3 pærer. Det er svært ikke at række ud efter dem. Grøn græsplæne, grønne blade. Grønt med grønt på. Det er nemt at åbne sig for dette med øre, næse, øjne, hud og mavefornemmelse.

Haven i perspektiv

Alle har fået udleveret høretelefoner, som tages af og på. En kulturhistoriker beretter i små
sekvenser om magthavernes haver gennem tiderne og havens betydning som statussymbol. En
havearkitekt fortæller om de historiske havers indretning, der signalerede strenghed og autoritet
eller afspejlede mere fritvoksende ideer og samfundsstrukturer.
Nutidige haveejere bidrager med deres haveoplevelser. At gå og luge i timevis kan give
lykkefølelse. Haven kan afstresse. Det er sjovt at skabe sin egen have…

Haveånderne performer

Når høretelefonerne tages af træder havens ånder frem med små optrin. Vi hører en bøn til
hyldemor ”om få lov….” Vi smager en dråbe hyldesaft og får nogle frø, som vi selv kan så. Vi bliver beordret at samle blade op, lige som tidligere livegne på godset.
En haveånd udfolder sig som rose i sin skønne dobbelthed som dominerende Frankenstein og
havens ubestrideligt skønneste dronning. Kejseren ville have roser på kornmarkerne. ”Hvis I ikke
har mad, kan I spise kage,” får vi at vide. En hilsen fra den franske revolution, hvor magthaverne
ødslede med bl.a. skønne haver på bekostning af fattige borgere. Det er lige før jeg ser Dronning
Marie-Antoniette komme ud af buskadset i sit store skrud og byde på flødeskumskage.
Havens ånd(er) har mange forklædninger. Det gule ukrudt springer frem i et ustyrligt raseri! Altid
forhadt og i fare for at blive fjernet. Jeg får lyst til at sige undskyld på egne og insekternes vegne.

Frø spirer – indsigt vokser

Via høretelefonerne stiller en naturvejleder og -terapeut spørgsmålstegn ved, om naturen er til for mennesket. Nej, vi ER natur! Vi kan lade op i og med naturen.
Havens ånder runder af ved at uddele blomsterfrø til hver enkelt. Hvert frø og hver stikling har sin egen historie. Med hver sin pude finder deltagerne en særlig plads i haven og lader frø spire i vore hænder. Noget kan vokse videre i vores haver eller i vores forståelse og oplevelse af haver.
Skumringen indfinder sig og havevandringen er slut.

Sanse og tænke – af og på

I hovedtelefonen fortalte en haveejer, at hun prøvede at høre en podcast samtidig med at hun
arbejdede i sin have. Hun erkendte imidlertid, at det ikke gik. Nærværet udeblev, når hun
fokuserede på at bruge sit hoved til at lytte og tænke.
På samme måde følte jeg mig personligt splittet på denne ellers meget spændende havevandring.
Når høretelefonerne var på, blev jeg optaget af at tænke over interessante perspektiver ved haver før og nu. Når høretelefonerne kom af, prøvede jeg at stille ind på haven lige her og sanse
omgivelserne med min krop. Men næppe mærkede jeg haven, før jeg skulle bruge mit hoved igen
og nærværet forsvandt.
Måske er nogle personer bedre til at skifte hurtigt fra ét medie, ét fokus til et andet.
Måske er det en kvalitet ved en hvilken som helst formidling, hvis den taler til det hele: både
hoved og krop. Det hele hænger jo sammen. Så må hver enkelt deltager sanse, opleve og tænke
det vi kan bedst. Formidleren må vælge og afgrænse sit fokus og sin vægtning.
Det ville efter min vurdering klæde denne havevandring med mere opmærksomhed på havens
egen sjæl og mere poetisk og fortællende performance ved de eventyrligt vidunderlige, alfeagtige ånder. De historisk samfundsmæssige perspektiver og dagliglivserfaringer er absolut vigtige og kunne i højere grad udfoldes gennem alfernes rollespil og suppleres med tekst i et program.

En performance kan udfoldes på uendeligt mange måder. Genren er under eksplosiv udvikling, og Wunschmachine har her givet et værdifuldt bud på en sådan..

Teater eller ej. Denne aften fik vi en både sanseligt og intellektuelt berigende havevandring.
Ros til Sjællands Teater for at tilbyde eksperimenterende performance.

*

Turnerer i Danmark indtil d. 26.9.23
Koncept: WunschMachine
Iscenesættelse: Helga Rosenfeldt-Olsen
Mediscenesættelse og scenograf: Alaya Riefensthal
Performance: Helga Rosenfeldt-Olsen & Alaya Riefensthal
Dramatiker: Betina Birkjæer
Komponister: Niels Bjerg & Morten Moesgaard
Lydmontage: Helga Rosenfeldt-Olsen
Koreograf: Sofie Christiansen
Dramaturg: Mette Obling Høeg
Sangkonsulent: Nini Julia Bang
Lydmix: Sune Hede
Salgsproducent: Sara Troense
Plakat: Nanna Rosenfeldt-Olsen
Foto: Sune Hede
Trailer: Adda Elling
Administrator: Astrid Gravsholt