27. juli 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En lærer på 10. klassecentret på Gl. Ringstedvej i Holbæk blev mandag udsat for vold fra en elev.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Episoden fandt sted, da en elev var blevet sur på en anden elev, og der opstod tumult. Læreren tog den sure elev til side for at snakke, men det udviklede sig til, at eleven sparkede læreren.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at volden blev anmeldt kl. 15.35.

Politiet efterforsker nu sagen, som overtrædelse af straffelovens paragraf 119, der handler om vold mod en person i offentlig tjeneste.