27. juli 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tirsdag ved 12.30-tiden skete et mindre sammenstød mellem to biler lige før krydset Kalundborgvej/Valdemar Sejrsvej i Holbæk.

Begge bilister kørte ad Kalundborgvej mod krydset. Her skulle en 78-årig kvinde fra Holbæk lige ud i krydset, og en 34-årig kvinde fra Vig skulle svinge til højre ad Valdemar Sejrsvej.

Da den 34-årige kørte ind i højresvingsbanen, højre om den 78-årige, snittede de to biler hinanden, så der kom mindre ridser.

Politiet oplyser at man afhørte de to parter og registrerede uheldet.