12. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tirsdag ved 10-tiden standsede politiet en personbil på Ringstedvej i Mørkøv for at lave en rutinemæssigt kontrol af bil og tre personer, som var i den.

Bilens fører var en 30-årig kvinde fra Eskebjerg. En narkometertest gav udslag for kokain og cannabis, så hun blev sigtet for narkokørsel og anholdt, så der kunne udtages en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

I bilen var en 30-årig kvinde fra Bagsværd med som passager.

En 30-årig kvinde fra Bagsværd, som var med i bilen som passager blev frihedsberøvet, da hun var efterlyst af Københavns Vestegns Politi fordi hun var udeblevet fra et retsmøde i fogedretten i Glostrup. Hun kom derfor med i patruljebilen og efterfølgende afleveret ved Retten i Holbæk, hvorfra retsmødet i fogedsagen i samarbejde med Retten i Glostrup blev gennemført.

Den kvindelige fører af bilen blev løsladt efter blodprøveudtagningen, så hun kan nu afvente resultatet af analysen af blodprøven.

En 29-årig mandlig passager i bilen blev ikke sigtet for noget i anledning af politiets kontrol af ham.