Tirsdag aften ved 19-tiden tiden blev en 36-årig mand fra Helsinge standset af politiet, da han kom kørende i en personbil ad Kalundborgvej.
Det viste sig, at manden ikke havde nogen førerret, så han blev sigtet for kørsel uden førerret.
Han blev desuden sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand og kortvarigt anholdt og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at bilens ejer – en 55-årig mand fra Holbæk – kan forvente at høre nærmere fra politiet, fordi han kan mistænkes for at have overtrådt færdselsloven ved at have overladt føringen af køretøjet til en person uden førerret.