2. december 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 23-årig mand fra Holbæk er blevet sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer efter han onsdag eftermiddag blev standset i en bil sammen med tre andre på Havevang i boligområdet Grønneparken i Holbæk.

Politiet fandt en mindre kniv ved det sted i bilen, hvor den 23-årige sad. Desuden blev han fundet i besiddelse af en lille klump hash på 0,1 gram, så han blev sigtet for begge dele.

Den 23-årige nægtede sig skyldig i lovovertrædelserne, men politiet oplyser, at han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

De tre øvrige i bilen blev ikke sigtet for noget ved politiets kontrol af dem.