28. april 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En eftersøgning blev natten til onsdag sat i værk efter presonalet på Tysingehave Pleje- og Dagcenter kort før klokken 2.00 bad politiet om hjælp til at lede efter en 85-årig kvinde som var forsvundet fra stedet.

Ifølge personalet, kunne kvinden have svært ved at finde tilbage.

Flere patruljer, herunder hundepatruljer, blev indsast i eftersøgningen, som ved 3-tiden kunne indstilles, da den savnede kvinde blev fundet i god behold på Søndermarken.

Den 85-årige kvinde blev transporteret retur til plejehjemmet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.