9. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tuse IF slog overbevisende Væggerløse, da de to sjællandsseriehold mødtes lørdag eftermiddag på banen ved Tuse Hallen.

Vi skulle dog helt hen til slutningen af 1. halvleg før der blev scoret. Det var Tuse IF’s Mads Nymann, der bragte hjemmeholdet foran 1-0 på et hovedstød efter frispark.

Godt fem minutter inde i 2. halvleg udbyggede Tuse føringen, da Jesper Friis Halling gjorde det til 2-0.

Da der var ti minutter tilbage sendte Mads Nymann igen bolden i gæsternes mål til 3-0.

Men målfesten var ikke slut for Tuse, for tre minutter senere satte Oliver Frederiksen punktum, da han scorede til slutresultatet 4-0.

Med sejren rykker Tuse IF op på 2. pladsen i puljen.

Næste kamp spilles fredag ude mod Rødby. Kampstart er kl. 18.30.