HK Bilsyn på Roskildevej i Holbæk overtages pr. 1. september af DEKRA Bilsyn.
Ifølge administrerende direktør i DEKRA, Christen Bagger, er overtagelsen af HK Bilsyn et naturligt skridt i DEKRA Bilsyns fortsatte ekspansion på Sjælland.
-HK Bilsyn driver en kundefokuseret og kvalitetsbevidst synshal, hvor grundig vejledning og god service vægtes højt. Derfor er det også en bilsynsvirksomhed, som passer perfekt ind i vores værdier og DNA, siger Christen Bagger.
Højt serviceniveau
Bortset fra det nye navn på facaden vil alt være som det plejer, når HK Bilsyn bliver en del af DEKRA Bilsyn.
Kunderne vil opleve det velkendte høje serviceniveau og møde de samme medarbejdere.
-Vi ser frem til samarbejdet og til, at vi sammen kan fortsætte det gode arbejde, HK Bilsyn er kendt for. Vi vil gerne være danskernes foretrukne synshal, og det glæder os meget, at vi nu er endnu stærkere repræsenteret på Sjælland, siger Christen Bagger.
Med overtagelsen har DEKRA Bilsyn 51 synshaller i Danmark.