
Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
Kort efter midnat natten til fredag rykkede brandvæsnet ud til en brand i et elskab på Frilandsvej i Holbæk.
Flere beboere var blevet vækket af larmen fra branden, da der kom høje lyde fra skabet. Der blev slået alarm og anmelder fik fyret sin egen kulsyreslukker af, så ved brandvæsnet ankomst var der ingen synline flammer eller større røgudvikling.
Brandfolkene fik undersøgt skabet med et termisk kamera og efterslukket med endnu en kulsyreslukker.
En elektriker blev tilkaldt.
Branden betød, at strømmen gik flere steder i området.