
Foto: Michael Johannessen.
Flere biler var fredag aften impliceret i et færdselsuheld på Smedelundsgade i Holbæk.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er der ingen melding om personskade.
Brandvæsnet blev rekvireret til at rydde op og sørge for at væsker, spildt i forbindelse med uheldet, blev suget op fra kørebanen.
I forbindelse med efterforskningen af uheldet hører politiet gerne fra vidner, som har viden eller video af uheldet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.