26. april 2024
I disse dage er vi i Holbæk kommune godt i gang med budgettet for 2023. Den økonomiske virkelighed viser os, at der ikke er mange penge at flytte rundt på, da rammerne i årets økonomi aftale er snævre.

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Velfærd og økonomisk fornuft


Så hvordan prioriterer vi klogt pengene? Jeg tror ikke, at mange kan være uenige i, at det er vigtigt at prioritere den nære velfærd, altså vores børn, ældre og handicappede, men velfærd er også gode faciliteter både til idræt, daginstitutioner, skoler, plejehjem o.lign.

Og med de midler vi har til rådighed, må vi se ind i en virkelighed, hvor vi både skal fremtidssikre vores økonomi men også tænke anderledes når vi bygger. Venstres bud på dette er bl.a. At investere i en erhvervspolitik der sikrer arbejdspladser til kommunen og flere indtægter, men det er også at kigge ind på det private marked når der f.eks. skal bygges en ny daginstitution. Vi har rigeligt at bruge de kommunale kroner på, så lad os nu tænke det klogt og indgå samarbejde med de private aktører der gerne vil på banen, på den måde har vi også råd til velfærd i fremtiden.

Med venlig hilsen

Camilla Hove Lund
Medlem af kommunalbestyrelsen (V) Borgmesterkandidat,
1. Viceborgmester
Medlem af økonomiudvalget og udvalget for ældre og sundhed