To påvirkede bilister stoppet søndag aften

Søndag aften standsede politiet to påvirkede bilister.

Den første blev standset kl. 22.10 på Roskildevej i Vipperød.

Der var tale om en 21-årig mand fra København, som var påvirket af euforiserende stoffer.

Manden blev anholdt og sigtet af politiet og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Sagen bliver afgjort, når resultatet af blodprøven foreligger.

Klokken 23.13 blev en 48-årig mand standset på Skovvej i Jyderup og sigtet for spirituskørsel.

Manden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse. Han blev efterfølgende løsladt og når resultatet af blodprøven er klar, bliver sagen afgjort.

Leave a Reply