20. april 2024

The Old Irish Pub i Holbæk. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Klokken 04.48 søndag morgen måtte politiet en tur til The Old Irish Pub i Vestergade, hvor en gæst havde overfaldet en dørmand og nikket vedkommende flere skaller.

Gerningsmanden løb efterfølgende fra stedet, men en patrulje fandt frem til ham i Nygade, hvor den mistænkte, en 25-årig mand fra Silkeborg blev anholdt og sigtet for vold mod dørmanden.

Den anholdte blev taget med til stationen til afhøring og sagsbehandling, hvorefter han blev løsladt.

Den 25-årige vil høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Politiet havde lørdag aften også været en tur på samme sted efter tumult, der endte med at en betjent blev slået i ansigtet. Det kan du læse mere om i artiklen Voldsom værtshusgæst slog betjent i ansigtet.