26. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Lørdag eftermiddag ved 17-tiden standsede politiet en personbil på Skarridsøgade i Jyderup, for at lave en rutinekontrol af bil og fører.

Bag rattet sad en 62-årig mand, som slet ikke burde have siddet dér. Han var nemlig i forvejen frakendt førerretten, så han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Da politiet undersøgte bilen nærmere blev der fundet fem kanonslag. De blev beslaglagt og manden blev også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Den 62-årige vil høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.