29. marts 2024
Busser. Foto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen.

To kvinder kom juledag op at slås ved en bus på busholdepladsen ved Holbæk Station.

Det var en 53-årig mandlig buschauffør som klokken 16.18 anmeldte episoden. Han havde lagt sig imellem de to kvinder og var i den forbindelse blevet spyttet i ansigtet, men havde ikke lidt yderligere overlast.

En politipatrulje kørte til stedet og fik kontakt til en 22-årig kvinde fra Holbæk, der som den ene part i slagsmålet blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den anden kvinden var forsvundet, og politiet forsøger nu at få klarlagt, om der er grundlag for at sigte den anden part, når hun bliver identificeret.

Den 22-årige sigtede kan nu forvente at få en bøde som afgørelse på deltagelse i slagsmålet, hvis årsag er ukendt.