En 21-årig mand blev i nat anholdt og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
Den 21-årige, der er fra Fårevejle St., blev standset kl. 02.24 på Rørvangsvej i Holbæk.
En narkometertest viste, at han kunne mistænkes for at være påvirket af hash under kørslen, hvilket den 21-årige, ifølge politiet, var lidt uforstående overfor.
Han fik udtaget en blodprøve, som nu skal analyseres, så det kan afklares om han var påvirket af cannabis under kørslen eller ej, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.